Værdi fra Viden

Forretningsudvikling

Sunde virksomheder er i balance

I VALUA tror vi på, at sunde virksomheder står på tre ben: marketing, innovation og beskyttelse. Når De benytter Dem af vores services, har vi derfor også fokus på at afbalancere disse tre aspekter og udvikle Deres forretning. Vi kan f.eks. hjælpe Dem med at identificere interessante muligheder eller gå i dybden med due diligence af eksisterende targets. 

Vores patentrådgivning går udover det enkelte patent eller den enkelte patentfamilie: vores løsning er tilpasset Deres virksomhed og IP strategi. Gennem tæt samarbejde hjælper vi Dem med at optimere tilgangen til immaterielle rettigheder ved at beskytte Deres produkter uden unødige omkostninger.

Hvis vi identificerer problemer med Deres forretning, vil vi komme med konkrete løsningsforslag eller præsentere argumenter for f.eks. hvorfor et projekt bør udvides eller droppes.

Styrk Deres virksomhed

Uanset om De har brug for sparring til Deres IP-strategi, en gennemgang af en specifik IP portefølje eller har brug for patentjuridisk rådgivning, står VALUA klar til at hjælpe Dem. Vi løser opgaverne ved at trække på vores egne ressourcer eller ved at inddrage relevante dele af vores netværk for at give Dem den bedst mulige service.

Vi kan f.eks. hjælpe Dem med følgende aspekter, der er vigtige for Deres forretningsudvikling med hensyn til immaterielle rettigheder:

  • Sparring om overordnet IP-strategi på virksomhedsniveau
  • Besvarelse af patentjuridiske spørgsmål på forretningskritisk niveau
  • Legal opinions i forbindelse med f.eks. patentsituationer eller krænkelsesvurderinger
  • Kortlægning af potentielt uudnyttede immaterielle rettigheder
  • Gennemgang og vurdering af patenter og patentporteføljer
  • Håndtering af Life Cycle Management
  • Freedom-to-operate analyser inden lancering af nye produkter
  • Forberedelse af due diligence med henblik på salg

Vi tager højde for alle aspekter af Deres virksomhed, så De får en skræddersyet løsning, der passer netop til Deres situation.