Værdi fra Viden

Patentering

Er Deres idéer ordentligt beskyttet?

En ny opfindelse fortjener den rette beskyttelse. Hvis De er i tvivl om, hvordan De får patent på Deres ide, står VALUA klar til at hjælpe. Vores mangeårige erfaring sikrer en effektiv sagsbehandling, der øger sandsynligheden for, at Deres patentansøgning ender ud i et udstedt, gyldigt patent.

Vi kan hjælpe Dem i alle dele af patenteringsforløbet: fra den helt spæde ide til håndhævelse af et udstedt patent og krænkelsesvurderinger. Kontakt VALUA hvis De f.eks. har brug for:

  • Nyhedsundersøgelser og patentbarhedsvurderinger
  • Opfinder- og rettighedsproblematikker
  • Udarbejdelse af patent- og brugsmodelansøgninger samt efterfølgende sagsbehandling
  • Supplerende beskyttelsescertifikater (SPC) samt patenttidsforlængelser
  • Appelsager og indsigelser
  • Assistance i patentretssager
  • Undervisning i patentsretslige aspekter

Vores tilgang til patentbeskyttelse er pragmatisk og forretningsorienteret. Vi leverer konkrete anbefalinger med henblik på enten at beskytte Deres teknologi yderligere eller bruge Deres patent strategisk og begrænse Deres konkurrenters handlemuligheder. Vores omkostningseffektive løsninger tilpasses markedssituationen, og vores rådgivning kan tilpasses både nationale og internationale virksomheder.

VALUA har desuden udviklet Patentskolen, hvor De kan gå på opdagelse i patenternes verden. Her kan De spille spil, læse om patenterbarhed og lære noget om IP-strategier.

Beskyt Deres ide med et patent

Formålet med patentering er at dele teknisk viden mod at få eneret på den kommercielle udnyttelse af en opfindelse. Patentbeskyttelse er ofte et centralt element i forretningsudvikling og kan styrke Deres virksomheds position på markedet. Samtidig forhindrer patenterne ikke universiteter og forskningsinstitutioner i at udføre forskning og udvikling. På den måde kan innovationen bygges ovenpå den nyeste viden, mens opfinderen belønnes med en tidsbegrænset eneret.

For at Deres opfindelse kan patenteres, skal den:

  • Være ny
  • Have opfindelseshøjde (ikke være nærlæggende for en fagmand)
  • Have industriel anvendelse

Et patent er desuden begrænset i tid, geografi og teknisk omfang:

  • Som udgangspunkt gælder et patent i 20 år fra ansøgningsdatoen, så længe de årlige opretholdelsesgebyrer betales. I visse tilfælde kan beskyttelsen dog forlænges.
  • Patentet udstedes i det enkelte land. De skal derfor gøre Dem klart, hvor mange og hvilke lande De gerne vil opnå beskyttelse i.
  • Patentets beskyttelsesomfang fastlægges af såkaldte patentkrav. Her anbefaler vi, at De tager fat i en patentagent, så De får den bredest mulige beskyttelse.

VALUA har omfattende erfaring med at opnå patentbeskyttelse inden for en lang række områder (læs mere her). Vi arbejder tæt sammen med Dem, så De får den bedst mulige beskyttelse af Deres idé og samtidig holde budgettet.

Fra idé til eneret

Patentbeskyttelse starter med indlevering af en patentansøgning. I Danmark kan sker det oftest gennem Patent-og Varemærkestyrelsen eller det Europæiske Patentkontor (EPO). Det kan være en god ide at tage fat i et patentbureau til at hjælpe med udformningen af ansøgningen og stå for indleveringen til myndighederne.

Herefter bliver Deres ansøgning behandlet af myndighederne. Først vil der være en formel kontrol, hvorefter patenterbarheden af opfindelsen vurderes. Undervejs får De mulighed for at kommentere på sagsbehandlingen og lave nødvendige rettelser til ansøgningen, indtil den lever op til kravene for patentering.

Når Deres patent er godkendt af myndighederne, bliver det udstedt. Ved udstedelsen kan andre gøre indsigelser mod patentet i en tidsbegrænset periode. Herefter har De et patent, der kan håndhæves og bruges til at håndhæve Deres eneret til opfindelsen.

VALUA vil løbende hjælpe Dem med at lægge den bedste strategi. Det kan f.eks. tage længere tid og være sværere at opnå en bred patentbeskyttelse, så fordele og ulemper skal overvejes løbende. I Europa betales gebyrerne for sagsbehandlingen løbende for at opfordre ansøgere til hele tiden at overveje, om de vil opretholde ansøgningen.